Bøffer i fad med ovnkartofler.

Endnu en weekend er fløjet afsted – en ny uge starter i morgen. Ugens sidste måltid er serveret – og i dag stod menuen på den skønneste ret, bøffer i fad og ovnkartofler. Det er både nemt og smagfuldt, og så er der mad til 2 dage i vores portion, dog vil en familie hvor børnene rent faktisk spiser kød, kun have til en enkelt dag.
En anden skøn “gryderet” her fra bloggen er kylling i fad med ris, opskriften finder du her.
4 personer.
Tilberedningstid: 1 time.
Heraf arbejdstid: 35 minutter.
Ingredienser:
500 gram kartofler.
300 gram gulerødder.
Olie.
Salt.
1 rødløg.
800 gram hakket oksekød.
Peber.
50 gram smør.
1 spsk paprika.
2 spsk mel.
1 dåse hakket tomater.
2 dl fløde.
4 dl mælk.
1 boullionterning.
75 gram revet mozerella.
Vil du hellere prøve en anden ret med ovnkartofler, så er der kalkun i pebersovs med kartofler her.
Fremgangsmåde:
1. Rens og skær kartoflerne i små stykker. Skræl gulerødderne og skær også dem i små stykker. Skær løget over i 2, skær den ene halvdel til halv-ringe og den anden halvdel i tern, put halv-ringene op i et fad med gulerødder og kartofler. Hæld olie på og drys med salt. Stil fadet i ovnen på 180 grader varmluft, ca 45 minutter.
2. Form 8 bøffer, drys med salt og peber og steg dem på en stor pande i lidt olie.
3. Put bøfferne i et fad når de næsten er færdigstegt.
4. Put smøret på panden, uden at gøre den rent. Når smøret er smeltet putter du paprika og det andet halve hakket på og steger det en smule. Tilsæt mel og rør godt.
5. Tilsæt mælken lidt af gangen, til sovsen er jævn. Put derefter de hakket tomater, boullionterningen og fløde i panden. Lad sovsen simre. Smag til med salt og peber.
6. Hæld sovsen ovenpå bøfferne og afslut med revet ost. Sæt fadet i ovnen mens osten smelter og bliver lyse brun.
Server eventuelt retten med en let salat eller blot som den er.
Velbekomme.
De varmeste blogger hilsner
Michelle Elbæk Jensen
Ingen kommentarer endnu