Madroulade med kylling.

Fuldkorns tærte med fetaost.

Tærte er både nem og hurtig mad – og så smager det jo også godt! Vi ekspermentere jævnligt med tærte her i huset, forskellige typer af bunde og fyld. Jeg er på det sidste begyndt at bage bunden selv hver gang, for helt ærligt, det er faktisk mega nemt! Så nemt at jeg faktisk er overbevist om at min mand ville kunne få en velsmagende tærte ud af denne opskrift – og det siger ikke så lidt, vi snakker nemlig her om en mand der kun opholder sig i køkkenet for at gennemrode skabene for chokolade han kan spise, og selvfølgelig at gøre rent, DET er han god til! Tak til dig Jesper. Men hvorom alting er – tærten er altså super nem.

photogrid_1517344455249

Sidste gang vi fik tærte var det med kylling og parmesan, den opskrift finder du her.

Jeg forsøger at få flere kødfrie dage ind i vores hverdag – både fordi alt for meget kød ikke er sundt men også fordi jeg inderst inde hader at spise dyr, det er jo mega synd for dem, ikke blot at vi slår dem ihjel og spiser dem, men også de vilkår mange dyr vokser op i. Når jeg tænker på det får jeg lyst til at rede hele verden og blive veganer – men det ved jeg jo godt aldrig kommer til at ske. I stedet kan jeg skære lidt ned på vores kød, og på den måde både blive sundere og få bedre samvittighed. Så tærten i dag blev kødfri – vegetarisk.

photogrid_1517344521271

Hvis du kunne tænke dig en anden opskrift på tærte, kan du finde en klassisk tærte med porre, broccoli og skinke her.

photogrid_1517344391042

Jeg synes faktisk at set fungere super godt i denne tærte at undlade kødet, nok mest af alt fordi tærten får super god smag fra fetaosten – men derudover er der masser af fylde og mæthed fra grøntsagerne og den grove tærte bund

photogrid_1517344425870

Tærten bindes sammen af en æggemasse, som der er i de fleste tærter. I denne æggemasse er broccolien godt integreret og det giver både et super fint udtryk men smagen af broccoli bliver også på denne måde bedre fordelt i tærten.

Denne lille ostespisende pige hjalp med at bage tærten – jeg er nemlig virkelig sjældent alene i køkkenet.

photogrid_1517344491718

Kan du heller ikke vente med at få en velduftende og smagsfuld tærte ud af ovnen? Så kommer opskriften heldigvis lige her:

4 personer.
Forberedelsestid: 45 minutter.
Heraf arbejdstid: 20 minutter.

Ingredienser:
Dej:
100 gram blødt smør.
2 dl hvedemel.
1 dl fuldkornsmel.
3-5 spsk vand.
1 knivspids salt.

Fyld:
1 snackpeber.
4 forårsløg.
1/3 broccoli.
150 gram fetaost.
2 dl mælk.
4 æg.
1 knivspids salt.

Topping:
50 gram revet mozerella.

Eventuelt:
Salat, majs, agurk, peberfrugt til en hurtig salat.

photogrid_1517344316133

Fremgangsmåde:
1. Tænd ovnen på 220 grader varmluft.
2. Bland alle ingredienser til tærtedejen.
3. Tryk dejen ud i et tærtefad – få dejen trykket godt op af kanterne så den ikke falder sammen under bagning.
4. Bag tærte dejen uden fyld i ca 10 minutter mens du skære snackpeber og forårsløg i tynde ringe og hakker broccolien fint.
5. Bland æg, mælk og salt, rør godt.
6. Rør grøntsagerne sammen med fetaost og æggeblandingen.
7. Put fyldet ned i tærten.
8. Sæt tærten i ovnen i 20-25 minutter.

Tærten serveres straks, eventuelt med en let salat.

Velbekomme.

Hvis du hellere vil have en alternativ tærte med tortilliapandekager kan jeg anbefale tortilliatærten.

De varmeste blogger hilsner
Michelle Elbæk Jensen.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Madroulade med kylling.