Madplan 14.01.18.

Sundere gulerodskage.

Agnes fyldte 3 år igår – tiden løber virkelig alt for strækt, om kun 15 år flytter hun principielt hjemmefra, det er for vildt! Nå men hun var lidt sløj igår og begge pigerne var hjemme hos mormor i dag, så hendes sløjhed havde mulighed for at forsvinde laangt væk!

photogrid_1516224202106

Vi fejrede hendes fødselsdag igår med en fridag – hjemmebagte boller og en hyggetur i centeret hvor vi fik is. Selvom dagen var fantastisk, så var den også hård, pigerne slåssede – Ellie var mega træt og irriteret og så enhver mulighed for at drille Agnes.. Vi bestilte pizza til aftensmaden, og brugte den tid der ellers var tiltænkt aftensmadsforberedelse på at hygge os <3

Da Agnes og Ellie ikke har været i vuggestue/børnehave hele ugen, er i morgen den dag hvor Agnes skal have lækkerier med til uddeling. I den forbindelse har jeg bagt en skøn gulerods/banan/squash-kage med en skøn vanilje-oste-cream på toppen. Jeg plejer bare at bage kagen med gulerødder, og sukker – men jeg ville gerne lave en version med mindre sukker, så da jeg havde nogle godt modne bananer og en squash liggende, justerede jeg min selvanlige opskrift. Jeg har selvfølgelig prøvesmagt et lille stykke af kagen, man kan jo ikke servere noget der ikke er testet – men hvor smagte den bare skønt! Det er slet ikke til at smage at der ikke er sukker i kagen, der er masser af sødme fra både banan og gulerødderne. Cremen bestående af smøreost, græsk yougurt og vanilje giver kagen en dejlig fedme og friskhed.

photogrid_1516224259666

Opskriften på den lækre kage, kan du finde her.

Ingredienser:
600 gram gulerødder.
1 squash.
3 store bananer.
5 dl havregryn.
2.5 dl mel.
1 spsk bagepulver.
10 æg.
200 gram friskost.

Glasur“:
500 gram græsk yougurt.
200 gram friskost.
Korn fra en vaniljestang.
2 spsk flormelis.
Saft fra en citron.

Pynt:
200 gram blåbær.

photogrid_1516224239122

Fremgangsmåde:
1. Tænd ovnen på 200 grader.
2. Blend gulerødder til små stykker.
3. Blend squash og banan til mos.
4. Blend havregryn til mel.
5. Bland alle ingredienser til kagen i en skål.
6. Fyld dejen i en form beklædt med bagepapir.
7. Sæt kagen i ovnen i ca 30 minutter, stik i den for at sikre dig at der ikke hænger dej fast. Alle ovne bager forskelligt og det kan derfor være svært at angive præcis tid.
8. Bland græsk yougurt, friskost og citronsaft.
9. Halver vaniljestangen, skrab kernerne ud og bland dem sammen med 1/2 spsk flormelis.
10. Tilsæt vaniljepulveret og det resterende flormelis til “glasuren”. Hvis du ikke vil bruge sukker, kan du i stedet bruge sukrin eller stevia – jeg synes personligt bare at det er bedre at give børn en smule sukker, end at fylde dem med kunstigt sukker.
11. Når kagen er færdigbagt skal den køle af inden den pyntes med glasuren. Jeg skrev derefter på kagen med blåbær – man kan bruge hvilket som helst som pynt, vi er bare vilde med blåbær herhjemme.

Velbekommen.

photogrid_1516224219206

Vil du hellere bage nogle lækre chokolademuffins uden tilsat sukker, er opskriften her.

De varmeste blogger hilsner
Michelle Elbæk Jensen.

   

2 kommentarer

  • Uj, den ser dejlig ud 😀 Det er en af mine favoritter, så denne version må da testes en dag.

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hashtagmor

      Tusind tak for din skønne kommentar! Den kan virkelig anbefales – jeg er nok nødt til snart at bage den, til os selv 😂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Madplan 14.01.18.