Baconlasagne.

Tærte med kylling og parmesan.

photogrid_1515828866421

I dag er en stor dag, eller egentligt er det først tirsdag, men i dag får vi huset fyldt af gæster – Agnes bliver nemlig 3 år! Det er vildt så hurtigt tiden går når man bliver mor – på de 3 år er hun vokset op og blevet en stor, selvstændig pige som kan stort set alt selv, undtagen at undvære sutten selvfølgelig, den kæmper vi lidt med. Hun har været blefri i over et halvt år, hun er omsorgsfuld og kærlig, specielt overfor Ellie. Der er virkelig ingen større glæde, end det at være nogens mor, jeg elsker det!

photogrid_1514110788170Jeg er som nævnt liiiidt bagud med opskrifter – men da jeg skal lave madplan i aften til bloggen, er jeg selvfølgelig, heldigvis, nødt til at putte opskrifterne ind på bloggen.

I tirsdags kastede jeg mig ud i en tærte – sådan frit fra fantasien. Jeg havde en tanke om hvordan den skulle se ud – men ellers var ingredienser m.m. først noget jeg fandt på, da jeg stod i køkkenet. Sådan laver jeg ofte mad – udfra lyst og ingredienserne i mit køkken. Faktisk kan jeg ikke huske hvornår jeg sidst har fulgt en opskrift? Nå men heldigvis husker jeg også ret godt, og jeg er begyndt at måle mine ting af – efter jeg er startet med at blogge, for på den måde kan jeg dele mine opskrifter med jer.

Jeg køber ofte dejen, da det er hurtigst – men det er næsten ligeså nemt bare at bage den selv, og så smager det endnu bedre. Agnes spiste kun dejkanterne til aftensmaden da vi fik denne tærte – hun er ikke ret vild med ting der er blandet sammen, så det er altid med risiko for afvisning når man servere sådan noget til hende.

Hvis du kunne tænke dig en anden opskrift på tærte, kan du finde en med porre, broccoli og skinke her.

Gæsterne kommer om 30 minutter og der er stadig en del at lave så jeg må hellere smide opskriften til jer og komme i sving i køkkenet! Ha’ en dejlig lørdag.

4 personer.
Forberedelsestid: 1 time.
Heraf arbejdstid 25 minutter.

Ingredienser:
Dej:
100 gram blødt smør.
3 dl hvedemel.
3-5 spsk vand.
1 knivspids salt.

Fyld:
Olie.
3 fed hvidløg.
1 snackpeber.
1 porre.
2 forårsløg.
300-400 gram forstegt kylling.
50 gram revet mozerella.
50 gram revet parmesanost.
2 dl mælk.
3 æg.

Pynt:
Parmesan i tynde skiver.
1 pakke bacon.
1/2 hjertesalat.

photogrid_1515828841580

Fremgangsmåde:
1. Tænd ovnen på 220 grader varmluft.
2. Bland alle ingredienser til tærten.
3. Tryk dejen ud i et tærtefad (smør den med lidt smør eller olie eller beklæd med bagepapir.) – få dejen godt op af kanterne så den ikke falder sammen under bagning.
4. Bag tærte dejen uden fyld i ca 10 minutter mens du skære hvidløg, snackpeber, porre og forårsløg i små tern/ringe.
5. Varm lidt olie på en pande sammen med hvidløg. Tilsæt de andre grøntsager og steg lidt. Tilsæt kyllingen.
6. Tag tærtedejen ud af ovnen når den har bagt 10 minutter og fortsæt med fyldet.
7. Bland begge slags ost, mælk og ost sammen. Hæld de stegte grøntsager og kylling ned i skålen og rør godt sammen.
8. Put fyldet ned i tærten.
9. Sæt tærten i ovnen i 30-40 minutter. Skær salat, riv ost og steg bacon i mens du venter på at tærten er færdig.
10. Når tærten er færdig pyntes den med salat, parmesanost og ristet bacon.

photogrid_1515828954796

Velbekommen.

Mangler du en opskrift på en alternativ tærte, så prøv tortilliatærten!

De varmeste blogger hilsner
Michelle Elbæk Jensen

2 kommentarer

  • Tina

    Skal der ikke gær i

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hashtagmor

      nej, det bruger jeg aldrig i tærtedej 🙂 Tærtedej skal jo ikke hæve 🙂
      Med venlig hilsen
      Michelle Elbæk Jensen
      #Hashtagmor

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Baconlasagne.