Madplan d. 17.12.17.

Juletræsboller.

I dag var det Ellies tur til at have noget med i julesokken i vuggestuen. For flere uger siden fik jeg mine sedler, på Ellies stod der boller, så når man er bageglad-blogger-mor kan man ikke springe over hvor gærdet er lavest og køre til bageren vel?

photogrid_1513630179558

Det blev derfor til juletræsboller med julekugler og snevejr – og ihvertfald Agnes var meget imponeret – Ellie er i neeej fasen, så selv en hel million kunne ikke imponere hende 😂 ..

Opskriften er den samme, stort set som jeg bruger til mine luftige og lækre fødselsdagsboller, den opskrift finder i her.

Agnes hjalp med at røre dejen og putte ingredienser i – for hvorfor ikke blot gøre det til et familieprojekt? Det gjorde vi ihvertfald. Her får i opskriften på lækre, luftige boller – formet som et juletræ.

photogrid_1513630080418

Ingredienser:
7.5 dl mælk.
1 pakke gær.
150 gram smeltet smør.
100 gram sukker.
1 tsk salt.
2 spsk kardemomme.
Ca. 1250 gram mel.
Pastafarve (grøn og lilla).
Æg eller mælk til pensling.
Evt. Sesamfrø til sne-pynt.

photogrid_1513630133492

Fremgangsmåde:
1. Lun mælken.
2. Rør gæret ud i den lune mælk.
3. Tilsæt smeltet smør, sukker, salt og kardemomme og rør det godt sammen.
4. Drys ca 500 gram mel i – mens du røre dejen godt. Tag dej fra til den lilla farve som puttes i en ren skål.
5. Tilsæt grøn farve til den store portion og tilsæt mel lidt efter lidt lens du ælter. Gør det samme med den lilla. Det er ikke sikkert at du skal bruge alt melen – dejen skal være fugtig/klisteret men ikke hænge fast.
6. Lad dejen hæve overdækket med et fugtigt viskestykke i ca 45 minutter.
6. Når dejen er færdighævet deles den i 30 lige store stykker, 15 boller til hvert træ.
7. Læg bollerne som et juletræ, med lilla “kugler” ind imellem de grønne “grene”.
8. Lad bollerne efterhæve på en bageplade beklædt med bagepapir i ca 30 minutter mens ovnen forvarmes til 180 grader.
9. Bollerne pensles med mælk eller æg og drysses med sesam hvis det ønskes. Bollerne bages i 25-30 minutter, indtil de har fået en fin sprød skorpe.

photogrid_1513630113504

Bollerne serveres selvfølgeligt lune med masser af kold smør! Velbekommen 😘

Hvis du ønsker en stjerne til toppen af dit juletræ kan du med fordel lave små variationer af Nutellastjernen, den opskrift finder du her.

De varmeste blogger hilsner
Michelle Elbæk Jensen.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Madplan d. 17.12.17.