Juletræsboller.

Forældre er fulde af løgn…

Julen er hjerternes tid, siger man … Julen er ovre os – den står på juleri i de fleste familier og den dertil selvopfundende julemand og nisser.. Jeg beklager, men jeg kommer måske til at støde nogle, blot ved min overskrift – men jeg står fast ved min holdning, nu også på skrift…

photogrid_1512902730621

Det er mega hyggeligt med alle de fine julelys, pynten i gader og på stræder, små julemænd og julekoner og et hav af snemænd – tiden omkring julen kan føles helt magisk! Jeg elsker julen og det gjorde jeg også som barn. En ting jeg dog aldrig har forstået, er behovet for at gøre julen til mere end den er, at fortælle børnene historier om julemandens værksted, hvor han og alle nisserne laver gaver til alle byens børn – at julemanden ligger gaver i barnets julesok og at selv samme julemand dukker op på juleaften med gaver. Bevares, julemanden er skøn, Agnes er vild med ham – Ellie endnu ret tilbageholdende – men hvorfor lyver vi? Hvorfor kan børnene ikke blot nyde alt ved julen uden alle de løgne? Da jeg blev forældre var min første indskydelse at jeg aldrig ville lyve – mine børn skulle altid kende sandheden; hele sandheden. Jeg ved godt at det i praksis er ønsketænkning – man kommer til, for barnets skyld at holde nogle ting for sig selv – eksempelvis behøver Alberte på 4 år ikke vide at Onkel Ingolf hængte sig selv fordi han var træt af livet – det er rigeligt for en 4 årig at vide at han er død. Jeg forstår bare ikke behovet i at fortælle børn at julemanden kommer med gaver – og sågar kun til artige børn… hvilke forældre har seriøst tænkt sig at udleve ‘ingen gaver’ som en straf? Det er vel blot en tom trussel som når man mandag truer med at fredagsslikket ryger hvis barnet ikke opføre sig pænt – det giver vitterligt ingen mening!

Udover ovenstående, skal vi snakke Nisserne! De små fætre giver heller ingen mening i min verden – der er søde Nisser, hvis man stiller småkager eller risengrød ud til dem om aften, som mor eller far derefter spiser så barnet kan sige “neeeej see, nissen HAR spist grøden!” Ved morgengry…. Der findes drillenisser som farver mælken blå, hvilket resultere i at barnet ikke vil have sine havregryn til morgenmaden.

Der er sågar en app hvor man kan filme at en lille nisse er på vej ud af de små nissedøre som man også kan snyde børnene med …

Fortæl mig lige – hvad er grunden til alle disse små løgne? Og hvordan vil i nogensinde kunne argumentere for at det er okay at i har løget omkring julemanden, gaverne, nisserne m.m. når Karl-Emil får skæld ud hvis han lyver omkring hvem han har sovet med i weekenden? Det er sgu da om noget dobbeltmoralsk – but help me, måske er der noget jeg ikke ser?

Summersumarum – jeg føler at jeg står overfor et lorte valg lige nu.. Agnes er ved at være stor, og selvom hun allerede ved at det er mor der køber gaverne til advent – så kan jeg være nervøs for at hun måske kan blive ked af det og føle sig mindre værd, fordi at “alle” børn i vuggestuen får gaver at nissen, men det gør Agnes ikke… Skal jeg virkelig også lyve overfor mine børn for at de ikke føler sig mindre værd? For jeg kan vel heller ikke fortælle dem sandheden, når de så dagen efter fortæller i vuggestuen at “min mor siger at julemanden ikke findes, og at det bare er jeres mor og far”.. Hvor går jeres grænse? Hvornår er det okay at lyve overfor sit barn? Og lyver du selv? 🙂

De varmeste blogger hilsner
Michelle Elbæk Jensen

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Juletræsboller.