Æggeletter.

Madplan 10.12.17.

En ny uge – en ny madplan. Endnu engang har jeg samlet nogle, hvis jeg selv skal sige det, skønne retter til jer! I bunden kan i finde en indkøbsliste – og derudover er der opskrifter ved de overskrifter der kan klikkes på. God fornøjelse – og ha’ en dejlig uge!

photogrid_1512855814943

Søndag: tapas.
Tapas er genialt til at få tømt ud i køleskabet og fryseren, få brugt nogle af de rester man har liggende. Men det smager nu også altid mega lækkert.

Mine need to have er klart:
En god skæreost, lækkert brød, aioli og en god pølse.

I denne gang var det også med nogle mini forårsruller og små frikadeller fra fryseren.

På indkøbslisten har jeg tilføjet de basisvare i har brug for og derudover ingredienser til brødet. Opskriften på focaccia kan i finde HER 😊

Mandag: rester.
Der er altid mad til flere dage når vi får tapas. Så mandag står på rester. På indkøbslisten er der skrevet ingredienser til 2 x foccasia – derudover er der skrevet laks, smør og æg på, det er 3 ting vi ofte bruger når vi spiser tapas.

Tirsdag: kyllinge boller i karry.
Den traditionelle ret, boller i karry – med et nyt twist. Jeg er vild med det – og det samme er hele familien 😊 Opskriften finder du ved at klikke på navnet.

kylling-boller-i-karry4-2

Onsdag: cheeseburgersuppe.
Nu er det jo ved at være vinter – og så er suppe i den grad op sin plads. Cheeseburgersuppe er både mættende og lækker. Opskriften finder i ved at klikke på navnet.

cheeseburger-suppe-den-boernevenlige-version8

Torsdag: æggeletter.
Æggeletter har været en ret i har taget vildt godt imod, tak for det! Det er nok en af de nemmeste retter man kan forestille sig – og så smager det skønt sammentid. Opskriften finder i ved at klikke på navnet længere oppe.

photogrid_1512506898392

Retten serveres med en salat bestående af salat, tomat, gulerødder, peberfrugt, agurk, ærter og majs – lav endeligt rigeligt og put det i hver sin beholder, så er der salat til både torsdag, fredag og lørdag hvor det er tilbehør.

Fredag: broccoli i butterdej.
Butterdej er virkelig fantastisk til tja alt? Pikantost gør det kun bedre! Jeg er vild med disse skønne små pakker – med kylling, pikantost, broccoli og butterdej.

photogrid_1512420506354

Ligesom til torsdagens menu er der indkøbt til en salat bestående af salat, tomat, peberfrugt, agurk, gulerødder, ærter og majs.

Lørdag: Bøf-bearnaise.
Herhjemme er netop denne ret altid et sikkert hit. Manden elsker når det er på menuen – og jeg er nødt til at indrømme, at det sker ikke ret tit. Jeg er ikke ret stor fan af bøffer – og pigerne er desværre heller ikke. Men engang i mellem sker det alligevel, noglegange med hjemmelavet bearnaise – andre gange, som her: med færdigkøbt sovs. Maden serveres med en salat bestående af det samme som de tidligere dage.

photogrid_1512774290708

Indkøbsliste:

Mejeri/køl:
Ost til tapas.
1 pakke gær.
Aioli.
Bearnaisesovs.
12-15 æg.
Smør.
Skinkepålæg.
1 rulle butterdej.
1 pakke buko pikantost.
Mælk.
150 gram neutral flødeost.
300 gram chedderost.

Kød:
En god spegepølse.
Røget laks.
Bøffer.
100 gram kylling (forstegt).
500 gram hakket oksekød.
500 gram hakket kyllingekød.
Bacon.

Kolonial:
Sukker.
God oliven olie.
300 gram fuldkorns mel.
700 gram durummel.
10 tarteletskaller.
2 spsk mel.
300-400 gram ris.
1 dl havregryn.
2 okseboullion terninger.
150 gram tomatpure.

Krydderier:
Salt.
Peber.
1-2 spsk karry.
1 spsk spidskommen.

Frugt og grønt:
Salat.
Tomat.
Agurk.
Majs.
Peberfrugt.
Ærter.
Gulerødder.
3 Rødløg.
1 broccoli hoved.
Et hvidkålshovede.
3 fed hvidløg.

Frost:
Pomfritter.

De varmeste blogger hilsner
Michelle Elbæk Jensen.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Æggeletter.