Pizzapasta..

Da der kom torden i vores lyserøde sky #2

Man siger at med tårer kommer glæde, at det skal være skidt før det bliver godt.. Det var skidt, og skidt fortsatte desværre. Den lyserøde sky vi først svævede på, var ramt af et gevaldigt uvejr – og jeg ventede seriøst på at stormen drev over, for lige i alt dette, havde jeg ikke overskud til at danse i regnen.

Del 1 – H E R! Del 3 – HER!

Den 27. Juli var vi til lægen med Ellie, første gang efter indlæggelsen. Ellie gylpede meget, hun havde ringe vægtøgning, dårlig kontakt, massive skrigture og i det hele taget var hun i dårlig trivsel. Ellie sov meget af dagen væk, hvis altså hun kunne sove oprejst i viklen. Vi blev bedt om at se tiden an.

Den 4. August var vi igen ved lægen dog en anden, da vores normale læge holdte ferie. Lægen mente ikke at det var et problem at Ellie nu havde tabt sig 200 gram på en uge. Hun havde ikke lyst til at amme, afviste brystet efter kort tids amning. Det var som om, at hun blot spiste for at overleve og intet mere end det. Lægen mente blot at Ellie havde kolik – at det ville gå over.

Jeg fik en ny tid hos vores egen læge igen efter hendes ferie, torsdag d. 18 august. Straks da hun så Ellie sagde hun at hun ville lave en henvisning til børnelægen, hun kunne tydeligt se på Ellie, at hun havde tabt sig.

da-der-kom-torden-i-vores-lyseroede-sky-20

Allerede dagen efter ringede de fra børneafdelingen – de ville gerne se hende. Vi blev endnu engang indlagt, samme dag. Vi påbegyndte madkontrol – Ellie blev vejet før og efter et hvert måltid, alt blevet skrevet op. Fra fredag kl 15.00 til lørdag kl 08.00 havde hun spist 505 ml mælk hos mig – hvilket i min optik egentligt er super fint. Vi fik lov at køre hjem kl 10.00 da vi skulle holde navngivningsfest for Ellie samme dag. Inden kl 15.00 ammede hun yderligere 2 gange, hvor vi ikke kunne veje hende – så hun havde minimum spist 600 ml på et døgn. På dette tidspunkt var Ellie ca 8 uger gammel. Men hendes fødselsvægt gjorde at hun i følge alle de fine diagrammer burde spise mellem 800 og 900 ml i døgnet.

Vi holdte navngivningsfest for Ellie, og tog tilbage på hospitalet lørdag kl 18, da vi havde fået besked på at komme tilbage, så hurtigt vi kunne efter festen. Der var dog ingen der havde tid til os lørdag og søndag morgen blev vi sendt hjem grundet overbelægning, med besked om at komme tilbage mandag. Det positive ved det var at jeg fik lov at kramme Agnes ekstra meget søndag – men så kunne vi jo ligeså godt være blevet hjemme lørdag til mandag frem for at sove på hospitalet lørdag til søndag!

Mandag morgen da vi igen var tilbage på hospitalet, kom lægen på stuegang. Ellie spiste ifølge vores madkontrol mellem 40-70 ml ved brystet pr måltid. Med det samme sagde lægen at jeg ikke havde nok mælk – og at vi skulle supplere med modermælkserstatning på flaske. I min frustration over den påstand var jeg virkelig tæt på at knække sammen. Jeg havde ikke nok mælk? Kunne en læge vurdere det ud fra at mit barn var som tidligere beskrevet? At hun ikke ønskede at amme længere end 5 minutter, var i mine øjne ikke et spørgsmål om mælkemængde men et spørgsmål at der var noget “galt” med Ellie. Jeg satte fødderne i jorden og insisterede på at pumpe mælken ud selv, hvis hun skulle suppleres. Kl 10, efter 5 minutters udpumpning havde jeg 210 ml mælk til Ellie (vel og mærket lige efter amning Ellie kl 9.45 og af begge piger kl 8.30) .. Vi forsøgte nu at supplere hende med min mælk, da hun ikke ville spise mere fra brystet.

Sygeplejerskerne og lægen mente efter at have set hvor meget mælk jeg producerede – at Ellie nok var doven og at hun ikke hørte efter. “Sjovt” nok begyndte hun at gylpe meget mere efter suppleringen og hun havde også eksplosiv opkast en enkelt gang den samme dag.

Jeg havde løbende fat i en ammerådgiver som nævnte at de symptomer Ellie havde, formentligt kunne betyde 2 ting, enten 1. jeg overproducere mælk og Ellie derfor ikke når ind til den fede mælk eller 2. At Ellie eventuelt har mælkeallergi. Jeg snakkede med sygeplejerskerne og lægerne omkring dette og forklarede dem yderligere hvordan hun ofte gylpede store mængder mad op, når hun fik “for meget”. En af sygeplejerskerne sagde blot “ja – refluks er jo også blevet moderne”. Jeg følte mig overset, de snakkede til mig som om jeg ingen bestemmelsesret havde omkring mit barn – for ville jeg ikke hende det bedste? Det bedste var jo flaske i dette tilfælde, mente de – åbenbart.

Vi startede med at supplere på flaske med min mælk da hun ikke ville have det af kop. Imidlertid gik det fint – men tirsdag eftermiddag afviste hun brystet og var blot sur ved brystet til flasken kom, hun spiste dog ikke mere på flasken af den årsag. Hendes måltider var derfor samme mængde, nu blot på flaske i stedet. Jeg havde svært ved at se amningen “dø ud” uden at gøre et ordenligt forsøg, jeg droppede derfor igen flasken efter samråd med en sygeplejerske. Vi lå hud mod hud hele aften og natten og onsdag morgen var hun tilbage på fuld amning – ingen flaske længere.

Lykken varede dog kort – lægen og sygeplejersker mente onsdag til stuegang at Ellie brugte for meget energi på at amme, og dermed ikke når at spise nok. Det gjorde hende mere træt, mente de og sådan fortsatte den onde spiral.

Jeg fik derfor 3 valgmuligheder – 1. Amme og supplere på sonde (med sandsynlighed for at hun alligevel ville ryge på flaske hvis ikke hun øgede måltiderne). Dette betød indlæggelse i omkring en måned yderligere. 2. Udmalkning og flaske (udmalkningen tager alene 30-45 minutter pr måltid!) Eller 3. Fuld flaske med modermælkserstatning!

Alene af den årsag at jeg prioritere tiden til at være mor højere end hvilken mælk mine børn får – og muligheden for at komme hurtigst muligt hjem, var løsning 3 den rette for os.

Ellie spiste første gang 105 ml (min mælk) anden gang 110 ml (min mælk) og hendes tredje måltid var været 80 ml, modermælkserstatning! Og så skulle man tro at det hele var godt ikke? Men nej … desværre.

Tak fordi i læste med!

– Michelle <3

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pizzapasta..