Madplan uge 45/46.

Farverige chokoladebrud.

Chokoladebrud er en nem men yderst lækker form for konfekt/slik. De af mine læsere der har forsøgt sig med opskrifterne er alle vendt tilbage med gode resultater! Det gør mig altid glad når mine læsere kan bruge mine opskrifter og når de får et ligeså positivt resultat – uden jer var jeg ikke der hvor jeg er, tusind tak!

Manden og jeg lavede i sidste weekend 2 varianter af chokoladebrud, min all time favorit er klar de ‘ultimative chokoladebrud’ – de er fantastiske! Men også denne variant som ville passe godt ind på et farverigt dessertbord til en fest, eller bare som fredagsslik med børnene.

Vi har tidligere lavet disse varianter:
M&M’s og nougat.
S’mores og daim.
Chokofant og rutebiler.
Saltchips og riesen.
Ultimative lakridsfristelser.

Opskriften på de lækre farverige chokoladebrud finder i her:

Ingredienser:
150 gram mørk chokolade.
75 gram lys chokolade.
75 gram hvid chokolade.
100 gram skittles.
75 gram skumfiduser.

Fremgangsmåde:
1. Beklæd en form med bagepapir.
2. Skær skumfiduserne i tern.
3. Fordel fyldet i en lille form, jeg bruger en rugbrødsform men andre små forme er også helt fine.
4. Smelt de 3 slags chokolade over hver deres vandbad.
5. Start med at hælde den mørke chokolade over fyldet og rør det lidt sammen så chokoladen dækker alt fyldet.
6. Put det lyse chokolade ovenpå i et valgfrit mønster.
7. Dekorer til slut med den hvide chokolade.
8. Stil på køl eller i fryseren til chokoladen har sat sig.
9. Skær chokoladebrudet ud i mundrette bider.

Velbekommen.

De varmeste blogger hilsner
Michelle Elbæk Jensen.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Madplan uge 45/46.