Madplan uge 44/45.

Ultimative lakridsfristelser.

Nogle af mine mest populære opkrifter på bloggen er mine chokoladebrud – og det er vitterligt ikke uden grund. De er virkelig skønne – nemme og så smager de ikke mindre end fantantiske.

Vi har tidligere lavet disse varianter:
M&M’s og nougat.
S’mores og daim.
Chokofant og rutebiler.
Saltchips og riesen.

I dag har Jesper og jeg lavet 2 nye varianter. Den ene er denne – fyldt med lakrids. Den anden kommer på bloggen indenfor en nær fremtid.

Det er ingen hemmelighed at jeg elsker lakrids! Hvis noget indeholder lakrids – så er jeg solgt. Btw, har i set den nye daim med lakridssmag? Planen var at de også skulle i – men jeg købte 5 i mandags og på mystisk vis er de alle 5 forsvundet inden de nåede i – så der røg en yankiebar med lakrids i, i stedet – og hey, det er også godt!!

Sukker fyldet i superflyersene falder ud – det er uundgåeligt, men det giver en fantastisk smag af salmiak lakrids til chokoladen når det blandes sammen, hvilket jo er super lækkert!

Opskriften på de lækre lakridsbrud finder i her:

Ingredienser:
150 gram mørk chokolade.
75 gram lys chokolade.
75 gram hvid chokolade.
3 heksehyl.
4 superflyers.
1 yankiebar med lakridssmag.

Fremgangsmåde:
1. Beklæd en form med bagepapir.
2. Skær yankiebaren i tern og heksehyl + superflyers i skiver.
3. Fordel fyldet i formen.
4. Smelt de 3 slags chokolade over hver deres vandbad.
5. Start med at hælde den mørke chokolade over fyldet og rør det lidt sammen så chokoladen dækker alt fyldet.
6. Put det lyse chokolade ovenpå i et valgfrit mønster.
7. Dekorer til slut med den hvide chokolade.
8. Stil på køl eller i fryseren til chokoladen har sat sig.
9. Skær chokoladebrudet ud i mundrette bider.

De lækre chokolade brud, blev også godkendt af en chokolade elskende lille frøken Agnes ??

Velbekommen.

De varmeste blogger hilsner
Michelle Elbæk Jensen.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Madplan uge 44/45.