Orientalsk risret.

Nutellastjerne.

I dag var pigerne vågne klokken 5.00 – Ellie er ved at få 5 tænder og så er hun ovenikøbet forkølet, så hun fik os alle vækket klokken 5.00. Den eneste ulempe ved samsovning er at sådanne ting sker – men det er en pris jeg gerne vil betale for at sove sammen.

Vi valgte at udnytte morgen med bagning – Ellie og jeg bagte Nutellastjerne, almindelige boller og rosinboller, opskiften på bollerne får i på et senere tidspunkt ?

Ingredienser:
2.5 dl mælk.
1/2 pakke gær.
50 gram smeltet smør.
50 gram sukker.
1/2 tsk salt.
1 + 1/2 tsk kardemomme.
Ca. 500 gram mel.
3 spsk nutella.

Fremgangsmåde:
1. Lun mælken.
2. Rør gæret ud i den lune mælk.
3. Tilsæt smeltet smør, sukker, salt og kardemomme og rør det godt sammen.
4. Drys mel lige så stille i – mens du ælter dejen godt. Det er ikke sikkert at du skal bruge alt melen – dejen skal være fugtig/klisteret men ikke hænge fast.
5. Lad dejen hæve overdækket med et fugtigt viskestykke i ca 45 minutter.
6. Når dejen er færdighævet deles den i 4 lige store stykker som rulles til kugler. Kuglerne rulles flade med en kagerulle de skal være så store at de passer med en tallerken (den bruges til at skære kanten rund).
7. Læg den første dejcirkel på en bageplade med bagepapir på. Smør en spsk nutella på.
Tip: put nutellaen i microovnen 20 sek, så kan du nemmere smørre den ud.
8. Læg et stykke dej ovenpå. Smør med endnu en spiseskefuld nutella.
9. Gentag punkt 8 – og afslut med en sidste dejcirkel.
10. Læg en tallerken ovenpå og skær kanterne til.
11. Stil et glas i midten af cirklen og skær derefter kagen fra glasset til kanten i 8 eller 12 eller 16 stykker, alt efter antallet af spidser din kage skal have. Jeg lavede 8 – det giver 4 spidser. (Se billedet hvis du er i tvivl om udskæring ?)
12. Fold spidserne ved at rulle 2 udskæringer halvanden gang rundt og trykke dem godt sammen. Fortsæt hele vejen rundt.
13. Lad kagen efterhæve 15-20 minutter mens ovnen varmes op – 180 grader varmeluft.
14. Kagen pensles med mælk og bages i 12-15 minutter til den er flot gylden.

Velbekommen!

De varmeste blogger hilsner
Michelle Elbæk Jensen.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Orientalsk risret.