Oreo-edderkopper med kindersuprice.

Kartoffelmos med skildpadder.

Vi har virkelig hygget os i køkkenet i dag, i formiddags kreeret pigerne og jeg de skønneste små OREO edderkopper med kindersuprice og til aften stod madlavningen på skildpadder og luksus kartoffelmos .. Yes – det lyder virkelig skørt – og det er det helt bestemt også ? ikke desto mindre, mega velsmagende og lækkert – hvis jeg selv skal sige det, og det skal jeg jo ? .. Vi havde min mor med til bordet i dag – og der var rigeligt mad til os 5, men pigerne spiste dog heller ikke det vilde da Agnes kort forinden havde spist havregrød med smør og kanel på – mens Ellie generelt er småtspisende. Alle var dog enige om at maden var lækker, heldigvis!

Mine skildpadder indeholder lækkert farsbrød med rødløg, gulerødder og fetaost. De er svøbt i det skønneste bacon med små cocktailpølser som ben – en tomat på en pind gør det ud for hovedet; og så serveres det selvfølgelig med den lækreste kartoffelmos. Bon appetit!

Opskriften får i selvfølgelig her ?

Til 4 personer.
Tilberedningstid: 1 time.
Heraf arbejdstid: 1 time.

Ingredienser:
500 gram hakket svinekød.
1/2 pakke puckost.
1 rødløg.
4-5 gulerødder.
2 spsk oregano.
1 spsk salt.
1 pakke cocktailpølser (fra køl).
2 pakker bacon.
Cherrytomater.
Tandstikker til at sætte hoveder fast.
1500 gram kartofler.
Grøntsagsboullion.
2 spsk smør.
Salt.
Peber.
Topping: 2 spsk smør, 3 fed hvidløg og en god håndfuld persille.

Fremgangsmåde:
1. Hak løg og gulerødder fint i en minihakker/stavblender.
2. Skær fetaosten i små stykker.
3. Bland kød, gulerødder, rødløg, oregano, fetaost og salt sammen.
4. Form køddet til 6-8 gode skildpaddekroppe.
5. Skær en revne i alle cocktailpølser og åben dine pakker med baconskiver.
6. Tænd ovnen på 160 grader varmluft.
7. Put 4 ben i hver skildpadde og vikle bacon omkring, for at holde ben på plads.
8. Placer skildpadderne i et ildfast fad og lad dem hygge sig i ovnen 30-45 minutter, men hold øje!
9. Skræld alle kartoflerne og skær dem i små stykker. Fyld dem i en gryde med vand og boullion.
10. Sæt dem over og koge til kartoflerne er møre.
11. Mens kartoflerne koger laves toppingen, skær eller mos hvidløget i en hvidløgspresser – hak persillen fint. Put begge dele i en skål der kan tåle varme og put smørret i. Skålen puttes i microovnen til smøret er smeltet.
12. Når kartoflerne er møre moses de – tilsæt smør, salt og peber og sørg for at der ikke er klumper i.
13. Skildpadderne færdiglaves med tomater som hovede. Tomaten holdes fast med en tandstik.
14. Kartoffelmosen toppes med smørblandingen og serveres med de færdige skildpadder.

Velbekommen!

De varmeste hilsner
Michelle Elbæk Jensen

   

4 kommentarer

  • Camilla

    Hejsa
    Hvilken Puck ost har du brugt. Den hvide eller den blå?
    Tak for nogle dejlige opskrifter😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hashtagmor

      blå 🙂 .. men alt “feta” kan bruges, så tag du bare din favorit 🙂
      tusind tak for rosen!

      de varmeste hilsner
      Michelle Elbæk Jensen

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Naja

    Kan jeg undlade eller bruge noget andet hvis jeg ikke har grøntsagsbouillon??

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hashtagmor

      Ja – bare drop det og tilsæt lidt ekstra salt 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Oreo-edderkopper med kindersuprice.