Ølkage.

Agnes har aldrig sovet ude…

… Som i, Agnes har aldrig sovet ude, uden hendes mor og far. Jeg tror simpelthen ikke at det er et behov børn har, før de selv italesætter det. Og ja, hun er snart 3 år – men hun sover kun ude hvis mor eller far er med, indtil hun selv udtrykker behov for andet.

Det er ingen hemmelighed at vi samsover?; vi opdrager kærligt, med respekt for barnets følelser og behov. Og ja, jeg vikler også mine ret store børn – deres behov kommer altid før mine egne. Og jeg ammede Agnes til hun var 2 år, hvor hun selvafvænnede ?

Vil hun gerne sove ude? Ja måske. Hun nævner ihvertfald engang i mellem at “jeg gerne sove hos farmor, uden mor og far” og det må hun også gerne – men hun trækker alligevel i land når hun så står overfor det. Igår havde hun snakket hele aften om at sove hos noget familie, hun var vildt opsat på det og fik også lov til at ringe og spørge – de sagde selvfølgelig ja, og aftalte med hende at vi skulle finde en dag. Hun var vildt glad og stolt og hun glædede sig…

… Indtil puttetid… Seriøst, det tog mig 2 fucking timer at putte hende, hver gang jeg rejste mig klynkede hun, sagde “ikke gå mor” – “kun sove med dig” m.m. I morges da hun slog de små øjne op fortalte hun mig som det første “jeg blev meget ked af det mor – jeg ikke sove uden dig!” – “jeg kun sove hjemme” – “ikke sove hos xxx” .. Jeg snakkede med hende om at hun kun skulle sove ude, hvis hun følte sig klar og havde lyst til det – men at det var rart og hyggeligt at sove ude, og at jeg altid kunne hente hende hvis hun blev utryg.

Er det min skyld? Muligvis! Men jeg støtter hende altid i hendes tanker, lyster og drømme. Burde jeg have lært hende at sove ude fra hun var baby? Tja. Ønsker jeg noget anerledes? Næh! Jeg valgte at få børn – og dermed valgte jeg at tilsidesætte alle de behov jeg selv har, nattesøvn, alenetid m.v. og jeg har intet problem med det.

Jeg forstår godt at andre har de behov, og jeg dømmer ingen valg! Men mine behov er 110% at vide at mine børn har det godt, og det ved jeg, ved udelukkende selv at passe dem største delen af tiden. Og som minimum sikre mig at de er trygge når de passes ude ?

Jeg har dog besluttet at pigerne skal passes lidt udover de timer de er i vuggestue. Lige pt bliver de stort set kun passet når vi er på arbejde – men i fremtiden tænker jeg at lidt hygge udover vuggestue, hos familien måske kan vænne dem til at være væk fra os – og mon ikke Jesper også ville sætte pris på lidt alenetid? Det sker nemlig virkelig sjældent (læs: kun når pigerne sover) ? Vi får engang i mellem pigerne passet under middagsluren for at tage ud og spise eller få massage, men det er virkelig sjældent at det sker – og endnu mere sjældent at det er mere end de to timer de sover.

De varmeste hilsner
Michelle Elbæk Jensen

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ølkage.