Indbagte cheeseburgere.

Kylling boller i karry.

I dag har stået på en masse hygge og en vildt sur toddler (tak Ellie ?) .. Vi startede morgen ud med modellervoks som blev formet så fint! Derefter gik vi en tur – vi skulle ned til ænderne med brød. På vej derned sagde Agnes at hun gerne ville ind i kirken – så vi gik en tur derind. Nej, jeg er ikke kristen og heller ikke medlem af folkekirken, men derfor skal mine børn have alle muligheder for at træffe egne valg omkring deres tro – så vi var altså en tur i kirke ? da vi kom hjem hyggede vi bare indtil puttetid, hvorefter jeg arbejdede lidt. Ellie vågnede kl 14.00 og var sur resten af dagen, mega fedt ? .. Af samme årsag forsøgte jeg at overbevise Jesper om at hente pandekager med kylling fra huset, men ak nej – det synes han ikke. Faktisk endte jeg med at bruge lige så lang tid på at overbevise ham om pandekager, som det rent faktisk tog at lave aftensmaden. #spiltarbejde.

Dagens aftensmad stod på mormor-mad, eller en opgraderet version: kylling boller, ris og karrysovs – og selvom jeg helst havde sluppet for at lave mad, så var det alligevel så lækkert at jeg både pigerne og jeg spiste det med velbehag!

4 personer
Forberedelsetid: 30 minutter
Heraf arbejdstid: 20 minutter

Ingredienser:
1/2 rødløg.
500 gram hakket kyllingekød.
1 dl havregryn.
Mælk.
2 spsk mel.
2 spsk smør.
1-2 spsk karry.
Salt.
300-400 gram ris.
Persille til pynt.

Fremgangsmåde:
1. Hak løget fint.
2. Bland kød, løg, havregryn og 1 dl mælk i en skål til en fars. Tilsæt va 1 tsk salt.
3. Sæt vand over at koge i 2 gryder.
4. Put ris i den ene gryde.
5. Form kyllingebollerne og kog dem.
6. Smelt smørret i en tredje gryde, tilsæt karryen. Brug 1 spsk hvis det skal være en mild sovs og 2 spsk til stærkere sovs.
7. Put melet i gryden og pisk godt.
8. Hæld stille og roligt mælk i, mens du pisker videre. Lidt af gangen så der ikke kommer klumper.
9. Når sovsen har den rette konsistens skruer du ned og venter på at resten er færdigt.
10. En tommelfingerregl er at kødbollerne er færdige når de flyder til toppen – men tjek gerne en ved at skære den midt over.
11. Serveres evt med et drys persille på toppen.

Serveres rygende varmt.

Velbekommen.

De varmeste hilsner
Michelle Elbæk Jensen

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Indbagte cheeseburgere.