Pestokylling med serranoskinke.

Hollandaisepasta og laks.

Torsdag – ugens hårdeste dag! Jeg synes virkelig at det er ubærgeligt mange timer jeg er væk fra mine piger, men heldigvis er der endnu en skøn weekend i sigte! Yaay.

Jeg er virkelig afhængig af nemme retter om torsdagen, dels fordi der så er en chance for hjælp hos køkkenklovnen Jesper (?) dels fordi jeg så kan nå at lave maden, hvis det kikser for ham. I dag klarede han selv det meste – så jeg lavede blot sovsen #hardwork, og samlede retten inden den igen kom i ovnen.

Pigerne er vilde med laks – og hollandaisesauce fra knorr #dårligmor, så de er altid ellevilde når det er på menuen. Ellie spiste meget mere end hun plejer, og Agnes nød også maden – selvom hun lidt manglede hendes kartofler og synes at blomkålen var forfærdenlig.

Ellie taber ofte koncentration efter kort tid og så hjælper Jesper hende med at spise lidt, det har Agnes luret og i bedste ‘Gurli gris’ stil skubber hun roligt tallerken over til mig og siger “jeg ha’ flyvemaskine, lisom baby Alexander ind i fjernsyn” .. og så leger vi flyvemaskine et par gange, inden hun igen bliver bedt om at spise selv.

For mig er det vigtigt at mad er sjovt, at der ikke er tvang og at man gerne må have en legende tilgang til maden – man skal dog stadig spise pænt! Jeg vælger altid mine “kampe” med omhu – og spørg mig selv om det egentligt er et problem for os at gøre hvad Agnes efterspørger i den enkelte situration, eller om jeg får lyst til at sige nej fordi det er ‘normen’ i en pågældende situration. For os er det vigtigt at mærke efter og lytte på børnene ?

Ellie dækkede bord inden aftensmaden i dag, en opgave hende og Agnes oftest deles om. Agnes tager desuden selv sin tallerken fra bordet og hun skal altid sige “tak oh mom” (tak for mad) – det er vigtigt herhjemme at alle hjælper hvor de kan, er høflige, søde og rare – sammentid med at de får alle muligheder for at udvikle sig som de små individer de er ? Nok om det – nu til madproduktionen:

4 personer
Forberedelsetid: 30 minutter
Heraf arbejdstid: 15 minutter

Ingredienser:
250 gram fuldkorns pasta
4 stykker laks
Salt
Peber
1/2 blomkålshovede
1/2 broccolihovede
2 breve knorr hollandaisesovs
Smør
Mælk

Fremgangsmåde:
1. Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
2. Krydder laksen med lidt salt og peber og sæt den i ovnen ca 20 minutter.
3. Skyl og skær broccoli og blomkål i små stykker. Kog grøntsager og pastaen til det er færdigt.
4. Lav knorr sovs efter anvisningen på pakken.
5. Læg pasta og grøntsager i et fad – overhæld det med sovsen. Sæt det i ovnen sammen med laksen til laksen er færdig.

Serveres eventuelt med en salat eller blot som retten er.

De varmeste hilsner
Michelle Elbæk Jensen

Husk at tjekke min konkurrence om en snackboks!

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pestokylling med serranoskinke.