Pikante bacon og kyllingepakker.

Madplan uge 38/39.

Den seneste uge har som sædvanligt budt på en masse skønne timer i køkkenet. Jeg har ekspermenteret med nye varianter af mine “gamle” retter og så har jeg som altid skrevet opskrifterne ned til jer!

Vi har endnu engang spist lidt ude men denne uge har ikke stået på takeaway! ?

Der er opskrifte ved hver enkelt ret, som altid ?

Fredag: tortellini i bechamelsovs

Aftensmaden fredag stod på en super nem ret! Tortellini i bechemelsovs. Jeg havde en rest tomatsovs i fryseren og ellers kan man også bare købe en færdig hvis man ønsker hurtig mad. Retten kan selvfølgelig kombineres på utallige måder – andre grøntsager eller bechamelsovs med chedder er blot 2 varianter der kunne være lækre. Her er den oprindelige opskrift på Tortellini i bechemelsovs.

Lørdag: Fødselsdag

Aften stod på 28 års fødselsdag hos min storesøster med lækker mad og islagkage. #megafan!

Hvis jeg skulle lave aftensmad denne dag, havde jeg nok overvejet en lækker kyllingerulle – perfekt weekendmad, hurtigt og lækkert!

Søndag: Tomatsuppe

Hele den sidste tid har virkelig været fyldt af regn og blæst – søndagen var vitterligt ikke meget bedre. Vi tog derfor forskud på vintermaden med en fyldig og lækker tomatsuppe. Den kan virkelig anbefales!

Mandag: Creamet pastaret med fetabidder og kylling

Okay, er der noget bedre end fetaost og kylling? Det skulle da lige være varm fetaost! #gottaloveit
Jeg kan kun anbefale at kaste sig ud i denne lækre ret, hvis i har bare en lille forkærlighed for ostet mad og pasta. Pastaretten er fyldt med broccoli, majs, kylling, fetaost, fløde og moneysovs – og det smager himmelsk!

Tirsdag: Rester

Okay, jo der er en enkelt ting der er bedre end varm fetaost – rester af varm fetaost ? Pastaretten smagte ligeså skønt dagen derpå – og den tog ingen tid at servere. Perfekt til travle dage at man lige kan have rester fra dagen før.

Onsdag: Svigermor

Stort set hver eneste onsdag står på aftensmad hos svigermor, og det er både hyggeligt og dejligt hver eneste gang ?

Hvis jeg skulle lave mad denne dag, havde jeg overvejet en god omgang frikkadeller med gratineret grøntsager, bare for at blive i oste/moneysovstemaet der er gået igen i denne uge.

Torsdag: Pikante bacon og kyllinge pakker.

Aftensmaden stod på kyllingepakker med bacon, pikantost og spinat. De var SÅ lækre! De er perfekte til en hurtig aftensmad eller en lækker frokost. Serveret med en blandet salat bliver de kun endnu bedre! Opskriften på kyllingepakkerne er selvfølgelig også lagt på bloggen ? .

Jeg håber at i er blevet bare en smule inspireret – det er som altid dejligt at dele lidt med jer! ?

De varmeste hilsner
Michelle Elbæk Jensen

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pikante bacon og kyllingepakker.