#Alt om mig #Livsstil og vægttab #Mad, mad, mad! #Pseudomor

Vægttab og madplan uge 31/32

4. august 2017

Sidste fredag sagde vægten 85.7 kg – i dag stod vægten på 85.1 kg = 600 gram mindre, hvilket egentligt er helt okay – det går langsomt, men det går fremad og det er det vigtigeste. Dog kunne jeg virkelig godt have ønsket mig at vægten lå under de magiske 85 kilo igen, men nå, det kommer nok!

Vi kender det vel allesammen, tiden nærmer sig med hastige skridt spisetid, man er endnu ikke startet på tilberedning af aftensmaden og man hælder mod at bestille noget takeaway. Men det er jo ikke ligefrem sundt – og det er også pænt dyrt i længden! Af samme årsag laver, og har jeg faktisk altid lavet, madplan. Jeg handler en gang ugentligt og sørger for sundt og varieret mad. Men det betyder selvfølgelig ikke at vi aldrig køber takeaway, for det gør vi! Alt for tit!

Når vi spiser takeaway er det oftest planlagt. Engang i mellem sker det dog også at jeg er kørt på arbejde og tænker “fuck, jeg fik ikke kød op fra fryseren”. I de tilfælde må jeg indrømme, der finder takeaway ofte hjem til os. Men faktisk, hvis jeg selv skal sige det, er jeg ret god til at huske at få kød op af fryseren.

Da jeg skulle lave madplan for denne uge fik jeg en seriøs lyst til asiatisk mad – well det sker altså bare for mig engang i mellem ? .. Jeg viste dog ikke helt hvad det skulle være, indtil jeg kom i tanke om hvor længe det egentligt var siden at jeg havde lavet forårsruller. Sådan hjemmelavet forårsruller altså, jeg har købt de der fryse nogle fra daloon ? men det er bare noget helt andet at lave dem selv!

Madplanen går som altid fra fredag til torsdag og i kan se den her:

fredag: Ristaffel med kylling i karry
lørdag: rester


søndag: hjemmelavet forårsruller (der kommer gæster ?)


mandag: rester eller et eller andet fra fryseren.

tirsdag: fuldkorns burger

onsdag: spise hos svigermor

torsdag: spejlæggekage

Mit billede af forårsrullerne er desværre ikke homemade (jeg har lavet dem flere gange før, men det var inden min instagram tid ?) – billedet har vi selvfølgelig selv taget, men det skete på vores bryllupsrejse i Thailand for 4 år siden ? .. ihh jeg savner Thailand, oplevelserne, den lækre mad, overdådige shoppingmuligheder og vores butler Nich! Men nå, det er en anden snak!

Der kommer løbende opskrifter på maden, og jeg tager selvfølgelig billeder undervejs i madlavningsprocessen så i kan følge med!

Jeg glæder mig virkelig til hver dag i denne uge. Men først og fremmest er jeg glad for weekend!! ? I morgen skal pigerne hjem til mormor nogle timer – Jesper og jeg skal ligge på sofaen og lave vitterligt ingenting. Det har vi ikke gjort like forever uden pigerne har været i huset (og sovet altså ?) men sammentid kommer vores tømmer også og færdiggøre trappen fra vores dør i stuen. Agnes hader høje lyde – så derfor er det taktisk smart at få hende passet i morgen når han kommer.

Mandag har jeg en fridag, så der skal pigerne og jeg bare hygge os! Hvis vejret er med os kører vi måske en tur til blåvand zoo – hvis ikke, bliver vi hjemme ❤

Jeg håber at jeres weekend også bliver skøn, og at i har nogle planer at se frem til!

De varmeste hilsner
Michelle Elbæk Jensen <3

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar