#Livsstil og vægttab #Mad, mad, mad!

Vægttab og madplan uge 30/31

28. juli 2017

Sidste fredag sagde vægten 86.7 kg – i dag stod vægten på 85.7 kg = 1 helt fucking kilo mindre, jeg er fan!

Jeg synes min mave begynder at lignesig selv mere og mere, fra inden jeg tog på i juni – og det går helt klart den rigtige vej! I weekenden skal jeg hygge mig med mit ynglingsslik, både the Mallows og kamelleriets marksten ? .. og det vil jeg nyde med god samvittighed!

Igår aftes begyndte Ellie at pylre lidt, i nat vågnede hun virkelig konstant og hun var godt varm, stakkels lille fis! Nå men farmor havde heldigvis ferie – så hun ville gerne have Ellie i dag mens Jesper og jeg var på arbejde ❤

Det betød dog at den madplan jeg havde lavet, var vi nødt til at ændre lidt i, men sådan er det jo engang i mellem. Jeg havde nemlig besluttet mig for at lave ‘baconbombe’ som tager forholdsvis lang tid at lave, men det var ikke muligt, da Ellie jo var ret pylret og helst ville hænge oå armen. Vi bestilte i stedet pizza ? ..

For første gang nok nogensinde handlede jeg i rema 1000 inden jeg hentede pigerne, da jeg vurderede at det var bedst ikke at have dem med når nu Ellie var syg.

Det samlede beløb, for de varer der endte i vognen, rendte op på 400 kr, dog inkluderede det hele 4 pakket hakket oksekød til 20 kr stykket, hvilket vi kun skal bruge en af – men der var tilbud og så er man jo næsten nød til at købe lidt til fryseren.

Madplanen ser ud som følgende:

Fredag: baconbombe / pizza

Lørdag: baconbombe

Søndag: pasta med hjemmelavet tomatsovs og ost (vegatar)

Mandag: fisk med kartofler og sovs

Tirsdag: biksemad

Onsdag: svigermor

Torsdag: budderdejsstang med grønt

I forhold til billederne – så er det som altid mine egne billeder jeg bruger, dog oftest gamle billeder da jeg jo ikke har lavet maden fra madplanen endnu ? Det er laaang tid siden jeg sidst lavede baconbombe, og derfor har jeg desværre intet billede, men der kommer løbende opskrifter op på de retter vi laver. Hvis i er interesseret i notifikationer omkring det, så kan i følge os på facebook HER eller følge mig på instagram HER, begge steder opdatere jeg nemlig når der kommer nye blogindlæg ? ..

Jeg har som altid fokus på madspil og genbrug. Jeg ved at vi altid har for mange kartofler og grøntsager og derfor er det oplagt at spise biksemad tirsdag med resterne fra mandag. Desuden er spagetti med tomatsovs rester fra baconbomben som indeholder den lækreste tomatsovs, der skal stå og simre i 1 time før den er helt perfekt.

Tak fordi i læser med – jeg håber at i får en skøn weekend!
– Michelle <3

Relaterede Indlæg

1 Kommentar

  • Svar Jette 28. juli 2017 at 22:46

    Ejj det kommer så an på hvilken slags fisk vi skal have på mandag,for ellers spiser jeg hjemme 🙂

  • Skriv kommentar