kyllingerulle med tilbehør

Tips til en travl hverdag.

I dag er det præcis en måned siden jeg startede på arbejde efter barsel. Det har været spændende at komme igang med mine nye opgaver og få lidt faglige udfordringer – men jeg må indrømme at jeg savner “tullertiden” med mine piger. Jeg savner det med at kunne give Agnes en fridag i morgen hvis jeg synes at hun havde behov for det – tiden til at fordybe mig en en leg sammen med pigerne til hverdag og det fantastiske ved at være den primære omsorgsgiver på tilnærmelsesvis fuldtid – en rolle som jeg nu deler med både far og personale i vuggestuen.

Jeg synes det kan være svært at have tid nok til at nyde mine piger mens de daglige opgaver også skal udføres og arbejdet skal passes, men sammentid synes jeg vi er ved at opnå en fornuftig rutine. Jeg ville dog stadig ønske at jeg kunne passe begge pigerne hjemme indtil minimum børnehave alderen, men jeg har affundet mig med at det ikke er muligt ?

Efter 2 barsler nærmest i streg, arbejder vi begge igen 37 timer ugentligt og vi priotere tid med børnene højt – derfor kan det knibe når man også skal lave mad, vaske tøj, gøre rent og måske endda handle. Jeg ved at jeg helt sikkert ikke er den eneste med de udfordringer og derfor tænker jeg at der måske er andre der kan bruge mine erfaringer. Ihvertfald får i dem her!

1. Madplaner & rester.

Jeg ved godt at nogle nærmest sætter en ære i, ikke at spise rester, at andre simpelthen ikke bryder sig om det – men herhjemme synes vi virkelig at det er skønt når der er rester til dagen efter. Jeg laver madplan torsdag, som jeg handler til fredag sammen med pigerne når vi holder fri. Vores madplan kører fredag-torsdag.

Jeg sørger altid for at planlægge rester til de dage hvor jeg ved vi er presset (læs: de dage far henter børn og jeg kommer sent hjem, for far kan ikke både lave mad og være sammen med pigerne.. okay han kan ikke engang lave mad såååå…)

Jeg laver oftest nem mad – eksempelvis tortillia pandekager, pitabrød, lasagne, laks, pasta med kødsovs, pastaretter m.v. som også smager godt dagen efter og hvor man kan tilføre en masse grøntsager, og derudover er rugbrød, suppe eller øllebrød gode og nemme ting at servere – som både smager godt (med det rette pålæg), er billigt, forholdsvis sundt og nemt! win-win-win.

Jeg er desuden begyndt at dele mine madplaner her på bloggen, og en del af opskrifterne derfra hvis i har behov for lidt inspiration.

2. tøjvask i weekenderne.

Vi har valgt at investere i 2 vaskemaskiner og en tørretrumbler – så vi har praktisktalt vores eget vaskeri i kælderen. Det betyder også at vores vasketøj er overstået næsten dobbelt så hurtigt som de fleste andres. Vi vasker mellem 5 og 8 maskiner pr. uge og det er som regel i weekenden, da tiden der er lidt bedre. Jeg har Agnes til at hjælpe med sortering, opfyldning og tørring, det synes hun er sjovt og det betyder at vi kan hygge os sammentid med at vi får tøjet vasket.

3. Rengøring med børn.

Vi gør oftest rengøringen til en leg – børnene får lov at deltage i det omfang de har lyst til det. Det er så hyggeligt at støvsuge hjemme hos os – selvom det nok tager dobbelt så lang tid når Ellie slukker støvsugeren hvert 10. sekund. Agnes elsker når hun får en klud i hånden og så tørre hun ellers bare alt af hos os, lige fra borde og skabe til vinduer og gulve. Pigerne har også deres egen støvsuger som der flittigt kører rundt – den suger desværre bare ikke noget op. Måske nogle skal opfinde det? En børnestøvsuger der rent faktisk støvsuger! Se det kunne være mega smart. Free inspiration!

4. Familie hjælp!

Jeg synes pigernes vuggestue er helt igennem fantastisk – jeg er stor fan af deres enorme områder, deres faglige kompetencer og deres ro omkring børnene. Men ligemeget hvor god en vuggestue er, så er det hårdt for børn at være afsted så mange timer som børn typisk er. Vi har derfor allieret os med familien og derudover ændret i vores arbejdstider. Det betyder at pigerne i gennemsnit er i vuggestue 32-33.5 timer ugentligt uden ferie og fridage medregnet (29-30 timer en uge og 35.50-37 timer den anden uge). Egentligt kunne vi sagtens skærer lidt mere fra, men Jesper nødt til at aflevere kl 7 for at nå på arbejde, de får derfor morgenmad tirsdag og torsdag, det betyder så også at de ikke vil spise de andre dage, fordi specielt Agnes vil have morgenmad i troldehulen – så selvom jeg kunne aflevere kl 7.45 så aflevere jeg kl 7.00. Farmor henter pigerne hver onsdag kl 14.15 og så spiser vi aftensmad derhjemme alle sammen. Mormor kommer hjem til os hver anden mandag hvor begge piger holder fri sammen med hende ? Jeg er så taknemmelig for vores skønne familie!

Mandag og fredag bliver de også hentet omkring 14.15 af mig mens de tirsdag og torsdag bliver hentet af far omkring 15.15 ?

5. Priotering.

Jeg burde nok priotere huset, rengøringen, vedligeholdelse og engang i mellem sågar også mig selv. Det gør jeg bare ikke. Jeg nyder alt den tid jeg har mulighed for med pigerne, og jeg elsker det!! Når pigerne sover om aften, så rydder vi op fra maden, laver flasker til Ellie og rydder det værste op og går i bad – derefter priotere vi hinanden, vi ser serier mens vi putter i sofaen og snakker. 2 dage ugentligt har vi arbejdsaftener hvor vi laver noget på huset for engang måske at blive færdig med vores evighedsprojekt.

Vi får aldrig passet pigerne i deres vågne tid, med mindre vi er på arbejde – det er nok mest mit valg, men fordi tiden er så dyrebar med dem, så vil jeg allerhelst bare nyde ethvert sekund i deres selskab og så tilsidesætter jeg hellere mine egne behov. Men om det bliver ved med at gå i forhold til Jesper, det ved jeg ikke ? ..

Tak fordi i læste med – hvis i har nogle gode råd eller noget der gør jeres hverdag nemmere, så del det endelig!!
– Michelle <3

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

kyllingerulle med tilbehør