Chokolade muffins uden sukker.

‘Hvad vil jeg være, når jeg bliver stor?’

Når man er lille får man ofte spørgsmålet “hvad vil du gerne lave når du bliver stor?”. Det fik jeg selvfølgelig også ofte. Jeg har ændret mening flere gange, men en af følgende ting er altid gået igen i mine drømme – behovet for at udvikle, skabe, fysik, kemi og matematik.

Da jeg var 9 år gammel drømte jeg om at blive tømre – jeg var god til sløjd i folkeskolen og det lagde selvfølgelig retningslinjerne ret klare. Jeg ville gerne bygge, arbejde fysisk med tingene og lave kæmpe store huse, arkitektoniske bygninger og flotte slotte. Egentligt var det vel nærmere en arkitekt eller bygningsdesigner – men jeg kendte ikke til foreskellen dengang. Tømredrømmen blev dog lagt på hylden. I stedet fremsprang drømmen om at blive ingeniør – jeg havde fået afvide at de tjente mange penge og at det lige var noget for mig, og hey jeg var lille, så det var godt nok for mig ?

Jeg fortsatte derudaf med drømmene om en fremtid med en høj løn. Jeg var god til tal og tænkte derfor ‘revisor’! Det var egentligt min plan ret længe – indtil jeg fandt ud af at jeg endnu engang gerne ville være ingeniør, denne gang viste jeg hvad det handlede om, ikke blot den høje løn, hvilken ingeniør jeg ville være var dog ikke på plads. Men igen blev fremtidsdrømmene erstattet, denne gang af kok eller konditor.

Min drøm om at være kok eller konditor viste sig at være en interesse, mere end det var et fremtidsønske – jeg elsker at lave mad, udvikle opskrifter og bage flotte og lækre kager. Men jeg havde ikke lyst til at gøre det på fuldtid. I stedet tænkte jeg nu igen på at blive civilingeniør, denne gang viste jeg også hvad det skulle være, kemiingeniør. Dette var i 9’ne klasse og dermed lå mine fremtidsplaner ret stabile.

Jeg var en seriøs stræber i folkeskolen, sådan en fucking irriterende type som trods et arbejde på 25 til 37 timer ugentligt efter skole og i weekender, alligevel lavede alle lektier + ekstra. Jeg havde lavede alle vores “øvehæfter” færdig et par uger efter udleveringen – selvom de egentligt var beregnet til brug hele skoleåret. Jeg fik gode karaktere i alle fag, ikke fordi jeg nødvendigvis var skabt med den bedste hjerne – men fordi jeg gik op i det. I 5 klasse fik jeg 49 fejl i en diktat med 50 mulige – ikke blot en gang, men flere gange fik jeg disse dårlige resultater. Jeg var (og er til tider) virkelig dårlig til at stave – men jeg tog et valg i 7’ne klasse – et valg om at jeg kunne hvad jeg ville; og så gik jeg ellers igang med at læse – jeg læste bøger i forskellige sværhedsgrader, jeg læste sågar den danske retskrivnings ordbog fra start til slut, og takket være min fotografiske hukommelse (tak! Dig er jeg glad for), så sad de fleste ord fast. Jeg har virkelig aldrig været ret sproglig, men jeg fik gode karaktere fordi jeg formulerede mig godt – jeg skrev interessante stile og med mit nyfundende ordforråd var de både velformulerede og korrekte. Jeg husker tydeligt min læres kommentar på min første efterfølgende stil “har du selv skrevet dette? Eller har du fået hjælp?” – den indkasserede det første 11 tal, så jeg fortsatte selvfølgelig min ’stræberstil’.

Af samme årsag var det som en knytnæve i maven, da min UU-vejleder vurderede at min alder skulle være et problem i forhold til min fremtid på et gymnasium. Manden kendte mig stort set ikke, men vurderede, at trods mit flotte karaktergennemsnit, var jeg simpelthen ikke gammel nok til at komme på gymnasiet, da jeg kun var 14 år på daværende tidspunkt – han vurderede at jeg skulle til optagelsesprøve eller i 10’ne klasse. Han mente at man havde brug for mere ballast og at det var vigtigt at være seriøs på gymnasiet! Are you fucking kiddin me? For det første! Hvad ved han om ballast? Well jeg er ret sikker på at jeg på daværende tidspunkt havde været mere igennem end en gennemsnitlig 14 årige – og jeg viste at jeg kunne klare det! For det andet – seriøs? Hvis han blot havde gjort sig den ulejlighed at snakke med mine lærer så var han klar over at jeg på alle måder var seriøs nok!

Hvorom alting er – så er jeg mega stædig, og hvis nogle siger at jeg ikke kan gå den vej jeg ønsker – så finder jeg blot et andet ønske. Jeg valgte at tage en HG – min plan var tilbage på revisor, og det ville jeg opnå via en HG, og herefter læse videre.

Jeg startede på HG da jeg var 15 år, og jeg faldt endnu engang ind i stræber-rollen. Jeg arbejdede stadig en del ved siden af skolen, dog ikke ligeså meget som før. Jeg fik nogle kærester (ikke flere på en gang selvfølgelig) hvilket naturligvis gjorde det svære at arbejde så meget som før. Jeg mødte desuden Jesper på HG – og vi blev den gang gode venner. Okay måske mest af alt fordi pjækrøven i starten manglende lektierhjælp, men efterfølgende udviklede der sig et stærkt venskab.

HG udbyder normalt kun erhvervsøkonomi C – men jeg fik lov at tage virksomhedsøkonomi på B niveau sammen med en lille håndfuld fra klassen. Det var dog lidt et problem da timerne lå sammen med mine dansktimer – men det hele gik fint pg jeg formåede at opnå gode karaktere i begge fag trods begrænset fremmøde.

Jeg søgte ind som elev ved Esbjerg kommune – de havde optagelsesprøve med 220 kandidater – ud af dem kom 24 til samtale og 12 blev ansat – jeg var en af de 12! Min drøm om at blive revisor? Den var væk. Kontorassistent var det jeg tænkte jeg skulle være. Og jeg er glad for det! Selvom det ikke opfylder mit behov for at skabe, opfinde og gøre verden og mig som menneske klogere – så er det trygt, det er forudsigeligt, jeg ved hvad jeg skal hvornår, hvad der forventes og jeg har løbende haft mulighed for videreuddannelse.
Jeg har de skønneste kollegaer – og jeg er glad når jeg tager på arbejde – det er alt afgørende for mig! Derudover er der fordele ved at være kommunalt ansat med børn, som man på ingen måde har når man er privat ansat!

En meget ung (og tynd ?) version af mig. ?

 

Inde i min mave – sidder stadig en lille kemiker og gemmer sig. Måske bliver jeg en dag civil ingeniør, måske gør jeg ikke. Men med 2 børn, hus, bil og en mand der drømmer om at blive selvstændig på sigt – er det ikke ligefrem en 6 årig uddannelse på SU der kalder på en. Men det er OK – for havde jeg ikke taget den vej jeg gjorde, så havde jeg ikke mødt Jesper og jeg havde ikke haft mine 2 fantastiske børn – og de 3 ting, de er vigtigere end alt andet ?

– Michelle <3

   

3 kommentarer

  • Nogle gange tager livet en anden vej end den man selv synes er det rigtige, og man får nogle fantastiske ting ud af det. Jeg kender det alt for godt.
    Da jeg som lille blev spurgt hvad keg ville være, når jeg blev stor, havde jeg heller aldrig gættet at jeg skulle blive kontorassistent.. Men det er jeg, og har snart været ansat samme sted i 5 år (2 af dem som elev) og jeg er så glad for at tage på arbejde hver eneste dag 🙂

    /Louise

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hashtagmor

      Nemlig Louise ? .. Og så længe man er glad så er alt godt! ❤

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jette

    Jeg kan huske det møde vi havde med din klasselære,da han sagde at du ikke kunne komme på gymnasiet,og jeg sagde” øhh hvorfor kan hun ikke det,hun har perfekte karakter ???” Nej men det kunne hun ikke for så skal hun op til optagelseprøve,og den tror jeg ikke hun klare,og jeg sagde “det tror jeg absolut godt hun kan”Vi rystede begge 2 på hovedet,men han ville ikke indstille dig til gymnasiet,men han ville gerne indstille dig til HG 🙁 🙁 og du KUNNE godt have klaret den optagelse til gym. Men så kom du på HG,og klaret det med bravour <3 Og jeg kan også tydeligt huske at du sagde at du aldrig havde lektier for, dem havde du lavet over i skolen, minus de bøger du så havde terpet igennem hjemme,og så havde du jo altid låst din dør på værelse 😀 😀 så man kunne jo ikke komme ind til dig og se om du lavede lektier hahahaha.. Men gudskelov du kom på HG,for ellers havde du jo aldrig mødt Jesper og fået jeres 2 søde og dejlige børn <3 <3 Så på den måde var det jo en god ting din klasselære sagde 😀 (Men han var et kæmpe fjols,for DU om nogen anden kunne godt have klaret gym) <3 <3..

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Chokolade muffins uden sukker.