#Pseudomor

Hygge dag og sankt hans i børnehøjde.

23. juni 2017

I dag var min sidste barselsdag (okay det var en feriedag men stadig) – på mandag starter jeg på arbejde og den sidste dag skulle selvfølgeligt nydes i fulde drag, så Agnes holdte fri fra vuggestue.

Vi afleverede Ellie kl 7.30 – da hun var godt træt og det kunne ikke trækkes længere. Da Ellie var afleveret tog vi i svømmehallen – Agnes er først for nyligt begyndt at synes om svømmehallen og hun er stadig ret tilbageholdende når det kommer til badning. Men hun nyder det alligevel i stor stil når vi endelig er afsted ❤ Vi badet til kl 10 – hvor vi kørte i superbrusen og handlede ind til fars 27 års fødselsdag i morgen .. Det er ret vildt at jeg har en mand der er så gammel! Men det er han altså. Vi tog derefter ind i byen og spiste frokost på Jensens Bøfhus! Agnes havde spist rugbrød og gulerødder kl 9.30 i svømmehallen, så frikadeller, pomfritter og dyppelse var ok kl. 11.00 ? ..

Vi nød tiden og vi hyggede bare så meget! Agnes fjollede, tegnede og vi løste sudoku i fællesskab, mens vi ventede på maden – total Einstein datter jeg har heheh.

Vi kørte hjem og Agnes faldt allerede i søvn i bilen på vejen. Jeg fik hende båret ind i barnevognen hvor hun tog en 1.5 timers lur sammen med alle nullerne.

Mens Agnes sov brugte jeg tiden på at forberede aftensmaden. Vi skulle grille til sankt hans og jeg er efterhånden ret træt af sørgelige købte pølsebrød som ikke har set skyggen af kærlighed eller fuldkorn for den sags skyld. Derfor kastede jeg mig ud i et nyt bagningsprojekt, og det blev yderst vellykket! Agnes hjalp med at forme, pensle og putte sesam på da hun stod op. Opskriften kommer på bloggen senere!

Kl. 15 da far var kommet hjem fra arbejde kørte vi alle 3 ud for at hente Ellie, og fejre sankt hans – for det gjorde vi nemlig i Agnes og Ellies vuggestue sammen med farmor og onkel Christian! Det var så super hyggeligt, pigerne nød det i fulde drag ? ..

Vi spiste pølser, pølsebrød og så havde farmor lækkert hjemmelavet kartoffelsalat med .. Pigerne rutchede en masse, kørte på cykler og nød tiden med familien.

Kl 18.00 blev bålet tændt – og kl 18.30 kørte vi hjem, Ellie sover nemlig normalt kl 18.00, så hun var godt træt.

Nu ligger jeg her, med 2 sovende børn ved min side, og kan ikke lade vær at tænke på hvor heldig jeg er! I morgen skal vi spise lagkage og give far hans gaver – og ellers skal vi bare nyde weekenden og lade op til en hel ny uge, med masser af arbejde og nye rutiner.

Ha’ en dejlig weekend!
– Michelle <3

Husk at du kan deltage i vores giveaway, som vi har lavet i samarbejde med pixizoo H E R – du kan købe bleer og tilbehør med rabat H E R og du kan følge os på facebook H E R

Relaterede Indlæg

1 Kommentar

  • Svar Fantastiske fuldkorns pølsebrød | #hashtagmor 24. juni 2017 at 20:00

    […] var til sankt hans i går, som jeg skrev lidt om H E R – i den forbindelse forsøgte jeg mig på en version af pølsebrød med fuldkorn. Jeg synes […]

  • Skriv kommentar