#Graviditet og fødsel

Jeg er masochist..

19. maj 2017

Dette indlæg har vi valgt at skrive sammen – i får herunder hver vores uforbeholdne mening til en artikel omkring smertestillende i forbindelse med fødsel.

Michelle: Jeg faldt over denne artikel på facebook i denne uge: http://www.mama.dk/gravid/foedsel/laege-masochisme-foede-uden-smertelindring#billede-48-7 – selvom jeg godt ved at artiklen med garanti ikke er helt ny, så kan jeg ikke lade vær med at føle et behov for at forholde mig til den.

Jeg har født 2 sunde og raske, fantastiske børn. Jeg har født dem begge uden nogle former for smertestillende. Hvorfor? Fordi jeg ikke ser et behov for at skulle have unødig medicinsk behandling. Og ja – der er tilfælde hvor det ikke er unødigt – der findes MANGE tilfælde hvor der er et reelt behov for smertestillende, og bestemt også under fødsler! Jeg forstår 110% behovet for at få smertestillende, blandt andet hvis man har en lang fødsel, føler sig udkørt eller lignende. Men hvorfor må jeg ikke føde uden smertestillende uden at få betegnelser som gammeldags, urealistisk og grænse masochist puttet ned over mine skuldre? Jeg synes vi alle skal føde præcis som vi har lyst til!

Om vi vil føde med eller uden smertestillende – om vi helst vil føde ved planlagt kejsersnit eller vaginalt – om vi vil amme eller fravælger amning fra fødslen gør os ikke til bedre eller dårlige mødre! Vi gør præcis som vi føler er det rigtige i situationen, OG jeg kan med sikkerhed sige at jeg på ingen måde er masochist eller synes at en fødsel SKAL gøre ondt – men jeg har ikke haft behovet for at løbe de risici der er forbundet med eksempelvis epidural blokaden, når jeg har kunne føde begge mine børn uden.

Jeg fødte som i kan læse her – Ellie ved en planlagt hjemmefødsel. Når man føder hjemme er det ikke muligt at få smertestillende udover Panodil og lign – men jeg tvivler virkelig på at det fjerner ret meget smerte under en fødsel? Så alle os der har valgt at føde hjemme er på grænsen til at være masochister? Det giver virkelig ingen mening.

På dette billede er det under 30 minutter siden jeg fødte Ellie. Bevares makeuppen har været pænere, men jeg ligner ikke just en som har manglet den smertestillende.

 

I min verden er det på ingen måde et nederlag at få smertestillende under en fødsel – ligeså vel som jeg også synes at kvinder der får planlagt eller akut kejsersnit er ligeså seje som dem der føder vaginalt – jeg forstår ikke behovet for den type mommyshaming som det i mit hoved er at en overlæge laver den slags udtalelser, helt ærligt – lad mødre være mødre på deres måde, og lad dem tage valget selv. Selvfølgelig er det bedre at få en epidural blokade end at få et akut kejsersnit – det er jeg fuldkommen med på.

Når dette er sagt – så ønsker jeg inderligt bare at vi alle kan tage de valg vi har lyst til, uden at eksperter skal dømme os på forhånd, for hvilken verden er det vi lever i, hvis vi ikke længere lytter til moderintuitionen?

Sabine: Jeg mener, man skal have lov til at føde på den måde som ens krop fortæller én, man er klar til at føde på.

Ens krop sender mange signaler og dem skal man huske at lytte efter, selvom man egentligt havde en forestilling og måske endda en drøm om hvordan fødslen skulle være, men nogen gange ender det desværre ikke sådan.

Jeg fik jo selv, som tidligere skrevet på bloggen, en epiduralblokade da min krop ikke kunne arbejde sammen med veerne til sidst efter mange timer og endte med at føde ved akut kejsersnit. 

Jeg kunne slet ikke koncentrere mig om hvad de prøvede at sige til mig, fordi jeg var så meget i smerten og prøvede at koncentrere mig om vejrtrækning, men følte mig heldigvis hørt efter et par gange hvor jeg bad om smertelindring. 

Jeg ved dog at der sidder kvinder derude som har måtte kæmpe mere for det end jeg måtte. Jeg tør dog ikke tænke på hvad det var endt med, hvid jeg havde presset min krop yderligere. Både mor og baby var presset til det yderste på det tidspunkt og jeg sætter bare pris på vi lever i Danmark, så vi selv kan vælge og vi kan få den lægelige hjælp, som der nogen gange kan være brug for.

Men jeg håber virkelig at alle jer derude der har nogen øv-oplevelser fra fødestuen har fået det snakket godt igennem ❤️

I og med jeg fik smertelindrende, har jeg stor respekt for dem som vælger at føde uden og mener slet ikke man er masochist på nogen måde men man er bare én af dem der har en fødsel der går super godt og endnu større respekt til dem der føder hjemme og uden noget som helst smertelindling, men det er jo bare min mening. 

Alle graviditeter og fødsler er individuelle og vi bør hylde alle kvinder uanset hvilken måde de føder på. Ja, vi skal selvfølgelig hylde alle kvinder generelt om de har født eller ej, men alle kvinder der har født er superheltinder i mine øjne ❤️

Mette: Med smerte skal du føde dine børn… 

Sådan starter den ovennævnte artikel. Jeg vil ligesom Michelle og Sabine giver mit modsvar til artiklen.

JA DA! Med smerte skal du føde dine børn, for det gør ondt. Det gør ondt på os alle. Man er jo ikke smertedækket fra første sekund.

Jeg frygtede ikke fødslen. Jeg gik 14 dage over tid, og skulle have været sat i gang dagen efter jeg reelt set gik i gang. Læs mere om min fødsel  på bloggen under fanen “hashtagmor”.

Jeg er den yngste ud af tre piger i min familie. Mine to ældre søstre havde født, den ene to gange, og hun lagde stor vægt på, at jeg skulle få epidural blokade. Den var guld værd! Hun er uddannet sygeplejerske, så havde faglig viden bag sit valg.

Under hele graviditeten holdte jeg fast i, at jeg skulle have en epiduralblokade.Da veerne startede, var jeg smerteforpint. Jeg er ikke så god til smerter. Min veer blev stærkere og stærkere og vi kørte afsted mod sygehuset. Da jeg skulle ned på føde gangen snakkede jeg med jordemoder om en mulig epidural. Men med den følger en procedure. Jordemødre skal advare om bivirkninger. Der hører en hel bunke med.

Jeg vaklede, og vidste ikke om jeg måske bare skulle nøjes med nogle bistik, som de hedder. Men de gør også mega nas at få lavet. Jordemoderen sagde til sidst, da bivirkninger og mulige komplikationer ved epidural var blevet nævnt, at hun selv havde fået den tre gange uden nogen form for komplikationer. Jeg tog derfor chancen, og tog i mod den. Læs mere om det i min fødselsberetning.

Jeg er dybt imponeret over de kvinder, der kan føde uden. Det er så sejt! Jeg ville ønske, at jeg kunne have gjort det. De er ikke masochistiske, de er bare kvinder, der følger kroppens naturlige gang. For overleve en fødsel, skal man nok (… Okay, der kan jo ske komplikationer), kroppen er lavet til en fødsel. Det er helt fantastisk. En god vejrtrækning kan også virke smertelindrende. Måske nogen af jer har erfaringer med smertefri fødsel? Den var ret så populær under min graviditet.

Dette var min egen mening til artiklen. Fød som i vil – hjemme, i vand, på hospitalet med eller uden smertestillende, vaginalt eller som et kejsersnit.  Lige meget hvad i vælger, så bliver det jeres livs største præstation!

Alle:  Tak fordi i læste med! Dette indlæg bliver det sidste, ihvertfald for nu, som Mette er en del af. Mette har taget munden for fuld – og med hus, barn, mand og arbejde har hun valgt at det ikke var tiden til blogging lige nu. Så med stor forståelse fra os andre har hun også valgt ar hoppe fra bloggen. Det betyder at i fremover kun vil få indlæg fra Sabine og Michelle. Men bare roligt, det bliver ikke kedeligt af den grund! ?

– Michelle, Sabine og Mette ❤

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar