4 sunde morgenmadsideer #1

Bland dig nu for fanden uden om – tak ❤

Det sker efterhånden jævnligt – jeg hører folk “blande sig” i andres opdragelse. Og hey, vi er fuldkommen enige om at det er OK at blande sig hvis der sker noget som kan være skadeligt – hvis foreksempel en forældre slår sit barn, så er det for mig en selvfølge at gribe ind. Men hvis en forældre, blot er forældre på en anden måde end du er, så bland dig for fanden uden om – tak!

Jeg var igår oppe og handle med hele familien, normalt er det kun mig og pigerne der handler – men i dag havde far fri og tog selvfølgelig med. Da vi var gået op til butikken, ja eller Agnes nærmest løb hele vejen, står vi ved parkeringspladsen. Jeg finder nogle majs på hylderne udenfor, mens Jesper holder øje på pigerne. Han vælger at tage Agnes op, så hun ikke løber ud på parkeringspladsen. I nærmest samme sekund som Jesper har taget Agnes op i den ene arm, og holder fast i søskendevognen med Ellie, kommer en mor med hende dreng ud – han var vel 13-15 år. Hun siger højt til hendes søn mens de går forbi “se, sådan nogle børn lærer aldrig at gå selv – hun bliver nok båret helt til skolealderen” – jeg var ved at tabe kæben, for hvad fanden rager det hende?! Hvorfor fortælle sådan noget til hendes søn? Og hvem er hun til at dømme os!

Hvorfor har man behovet for at blande sig i, i mine øjne, så ligegyldige ting?

Du ser et enkelt billede af et helt barns opvækst – du ser en situation taget ud af kontekst – så kære mor, du som overvejer at kommentere på at en far har hans barn i armene, og kære mand, du som råber til et andet menneske at hans barn godt kan gå selv – stop op, tænk dig om. Hvad får du ud af det? Får du det bedre med dig selv? For ærligt – jeg stopper ikke med at løfte mit barn, jeg bliver heller ikke hverken ked af det eller såret. Mit barn derimod, lærer at det er ok at snakke dårligt om andre, det samme gør dit barn og mit barn kan risikere at føle sig forkert, på grund af dine ord.

Jeg er ikke forkert fordi jeg møder mit barn i sit behov – i er ikke forkerte hvis i ikke gør det på samme måde som jeg – og børnene er på ingen måde forkerte fordi de har behovet. Det ville klæde verden at gøre plads til forskellighed – også når det gælder opdragelse!

I princippet kunne mit barn have gået 5 kilometer og have brug for en pause – hun kunne være faldet og slået sig, eller hun kunne ganske enkelt blot have behov for trygheden i at blive holdt et kort øjeblik. Det ved DU ikke når du kun ser et lille udklip af situationen. Og så snart vi var inde i butikken, løb hun igen rundt og hjalp med at handle – for jo, Agnes KAN godt gå, hun er faktisk ret god til at gå, og at hjælpe med at finde de ting som skal i kurven..

Snapchat-95142225
Det er åbenbart blevet en sørgelig tendens, at man da lige blander sig – smider en stikpille. Jeg ser det ihvertfald oftere og oftere. Men i mine øjne siger det mere om personen der “råber op”, end det siger om den handling jeg foretager, som giver anledning til opråbet. Vi lever efterhånden i en kultur hvor alt skal kommenteres, man skal “synes godt om” hinanden og tendensen vokser med brugen af de sociale medier – men blot fordi man kan komme med sin mening, betyder ikke at man S K A L.

Så kære forældre, kvinde eller mand – tal ordenligt, behandle hinanden respektfuldt og bland dig udenom, hvis du ser noget som blot er anderledes, men ikke skadeligt. Smil smitter – og jeg giver gerne masser af smil tilbage!

– Michelle <3

   

Skriv en kommentar

  • Jette

    Ajjj Agnes-musen hvad er det du går hen til??? Er det slikket,hahaha… <3 Ja det er så pisse irriterende at folk skal gå og rette på ANDRE folks børn,og sige nogle ting,jeg ville have gået hen til hende moren og sagt,undskyld hvad var det du sagde,jeg hørte dig ikke rigtigt,så havde hun enten sagt det igen,eller også havde hun holdt sin k… fordi hun var blevet rigtigt flov. Men man står og bliver dybt chokeret over sådan noget,så man når slet ikke og tænke,øhh hvad var det lige hun /han sagde der,og så er de allerede væk igen,satans jeg ville gerne have sagt,det og det.. 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh, jeg er simpelthen så træt af de folk, der har så travlt med alle andre. Nu er jeg ikke selv mor og der går nok nogle år inden det sker, men jeg kan sagtens sætte mig ind i din situation. Det er jeres børn og jeres liv og så skal man da som totalt fremmed ikke gå ind og blande sig, medmindre der direkte er tale om misrøgt. Men det er desværre en grim, voksende tendens nu om dage 🙁 Det er utroligt hvor lidt respekt og situationsfornemmelse visse folk har nu om dage…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hashtagmor

      Netop Camilla! Tusind tak for din kommentar! Du har helt ret – det er nemlig vores børn og vores valg, ligesom jeg heller ikke blander mig i andres valg! :’) ..
      Dejligt at høre at jeg ikke er den eneste med den holdning ??

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

4 sunde morgenmadsideer #1